Få årets nytårsmenu fra Bagtanker!

 

 

Vi tilbyder i år en lækker 3-retters nytårsmenu, plus velkomstsnacks. Vi har udviklet menuen med udgangspunkt i, at den kan laves ”pescetarisk” – hovedret (og dessert) kan laves 100% uden kød. Man skal blot vælge, om man ønsker kød eller vores kødfrie alternativ (som vi foretrækker og anbefaler).

 

Menuen koster kr. 349,- pr. kuvert (Minimum 4 kuverter, og max 10), og det vil være muligt at tilkøbe en tilpasset vinmenu (priser på denne kommer snarest muligt)

 

Menuen vil blive leveret koldt og i ”halvfabrikata”, således vi bedst muligt kan garantere, at I får frisk og lækker mad, der ikke har stået en halv dag i en termokasse.

 

Det eneste I har brug for, er et par gryder, en almindelig ovn, 3 bageplader, en rist, bagepapir, salt, peber samt olie og en pensel. En tang og en grydeske kan også være en fordel.

Der vil følge grundige instrukser, og menuen er netop lavet, således al maden kan tilberedes og anrettes af enhver på ca. 30 minutter.

 

Vi leverer i plastikbøtter (som kan bruges igen og igen), og der vil derfor være et depositum på kr. 100,- pr. bestilling for al emballage. Dette gør vi for at mindske brugen af engangsemballage. Man kan altså vælge at beholde emballagen selv bagefter.

 

Bestilling foregår via Messenger eller til info@bag-tanker.dk. Af hensyn til at vi kan garantere kvaliteten, tilbyder vi kun et begrænset antal kuverter, så det er med at være tidligt ude. Vi forbeholder os derfor retten til at lukke for flere bestillinger, når der er ”udsolgt”. Seneste bestilling skal dog ske den 25. december.

 

Vi håber, menuen tiltaler jer, og at vi får lov til at vise, at vi er mere end ”blot” brød og burgere.